Vores vision…
Vi er en lille, men stærk forening, som vægter vores medlemmer og deres tilfredshed højt. Når du går til gymnastik hos os, skal det både være sjovt og lærerigt. Vi har stor fokus på at vores gymnaster udvikler sig, men på en måde og i et tempo, der passer til den enkelte gymnast. Vi har fokus på det gode og sjove læringsmiljø og arbejder individuelt med medlemmernes færdigheder og møder dem, hvor de er i deres fysiske og mentale udvikling.
Vi vægter det gode samarbejde højt, både blandt medlemmerne, forældrene, instruktørerne og bestyrelsesmedlemmerne. Hos os har alle en stemme, og hos os har alle en mulighed for at bidrage.
Foreningens formål er at dyrke gymnastikken i Store Heddinge og omegn. Vi ønsker at skabe et socialt liv og et fællesskab i foreningen. Vi ønsker at styrke det frivillige foreningsarbejde og vores mål er, at vores medlemmer deltager aktivt og engageret i foreningen ud fra den enkelte persons evne og formåen. Vi løfter i flok, og vi oplever, at der blandt alle vores medlemmer er stor opbakning om vores tiltag og om de arrangementer, som vi laver.