Onsdag d. 11. december holder alle foreningens hold en fælles juleafslutning i Stevnshallen kl. 17-19.
Til juleafslutningen vil alle hold deltage i en mini opvisning, hvor de på 2-5 minutter skal vise de andre gymnaster lidt af det, de har arbejdet med. Det er en god måde, hvor gymnasterne, helt uformelt, får øvet det at opvise, og det er en god måde at gøre, især nye, gymnaster mere trygge ved at lave opvisning.
Opvisningen er kun for gymnaster og de forældre som er med til børnenes normale træninger. Alle andre forældre vil vi bede væbne sig med tålmodighed og vente til vores forårsopvisning til marts.
Efter vores mini opvisning serverer vi æbleskiver og varmkakao, og vi tager redskaber ud, som børn og unge kan lege på.
Instruktørerne på de enkelte hold skal nok informere jer om, hvad I/jeres børn skal lave til opvisningen.
Vi håber meget, at I vil prioritere at komme til afslutningen, da det bliver en skøn juleafslutning, hvor vi i fællesskab får ønsket hinanden en dejlig juleferie.
Alle hold holder ferie i uge 51.